MONT BLANC & KILIMANJARO

I oktober 2012 tog jeg og en veninde Anna, på en lidt spontan tur til Mont Blanc gletscheren med et telt i tre dage for at akklimatiserer os til, at turen nogle dage efter gik til Afrika for at nå toppen af Kilimanjaro, Uhuru peak.

Mt. Blanc og Kilimanjaro er to vidt forskellige bjerge. Mt. Blanc er et rigtigt bjerg med høje klippesider, is og sne hvor man har brug for tov, crampons og isøkser for at kunne komme nogen som helst steder, og for at forhindre at man falder 70 meter ned i en gletscherspalte. Hvorimod Kilimanjaro er en vulkan (mere en meget høj bakke end et bjerg). På Mt. Blanc ankom vi til Courmayeur og tog liften op til rifugio Torino i ca. 3300 meter en eftermiddag. Der var tåget snevejr og -10 gr. Vi satte vores crampons under fødderne, bandt et tov imellem os og gik ud på gletscheren for at finde et sted til vores telt. Vi satte teltet op, lavede noget aftensmad og kravlede hurtigt i soveposerne for der var ikke rigtig andet vi kunne lave den dag pga. vejret.

kili 1_700

Næste morgen vågnede vi, det var svært at kravle ud af soveposen og komme i de støvler der var -15 gr. Men da vi åbnede teltet og så den blå himmel, bjergene og den enorm store gletscher, gav det lige pludselig mening at sove i telt i 15 graders frost.

Vi pakkede vores ting, lavede morgenmad og smeltede sne til vand og te, til vores tur. Vi brugte hele dagen på at vandre og klatre små bjergtoppe og kom tilbage til telt ca. kl. 6 om aftenen til en helt fantastisk solnedgang.

Næste morgen kravlede vi ud af soveposerne kl. 6 for at se solopgangen. Hvorefter vi lavede mad, pakkede telt og alt sammen for at gå en lille tur op under en klippe der hedder Dente del gigante (kæmpens tand) og forlod derefter den smukkeste gletscher jeg end til den dag i dag har set. Vi blev enige om at det i hvert fald ikke var sidste gang. Og aftalte at tage tilbage i foråret 2013 for at gå på randonee ski til toppen af mt. Blanc.

kili 2_700px

kili 3_700px

Kilimanjaro

Uhuru peak, Kilimanjaro er kontinentet Afrikas højeste punkt 5895 meter. Og er derfor et af seven summits.

Det er et bjerg der ikke er teknisk svært, det er en trakking men det er mere højden og meget kort tid til at akklimatiserer sig (5-6 dage på bjerget) at der gør det besværlige og der er rigtig mange der for syntomer på højdesyge. Man går igennem tre klimasoner på Kili. De to første dage regnskov, i bunden var der +30 grader, den 3. dag igennem Alpine Desert og den 4. dag, på toppen ice cap (en lille gletscher) med ned til -20 grader.

Vi var en gruppe på seks der gik fra gaten i 1800 meter og op gennem skoven. Det er vigtigt på et bjerg som Kilimanjaro at gå langsomt for det er den eneste mulighed for at kroppen kan nå at vende sig til den store højdeforskel på så kort tid. Og også for at bruge så lidt kræfter som muligt de første dage, for de sidste dage har man brug for så mange kræfter som mulige.

kili 4_700

Vi kom til den første camp i 2600 meter 4-5 timer efter, fik en kop te og gik en 10 minutters tid op for at se et vulkankrater. Tog et par billeder og gik ned for at få noget at spise og derefter at gå til køjs i vores lille hytte.

Næste dag havde vi en vi en 6-7 timers gåtur foran os, de første 2 timer var stadig i skoven og derefter kom vi ud i mere åbent landskab hvor vi kunne begynde at se toppen langt væk. Vores anden camp ligger i 3700 meter hvor vi ankom ved 16 tiden. Her skulle vi have en hvile/akklimatiseringsdag dagen efter.

På vores hviledag gik vi en lille tur op til omkring 4200 meter, sad og snakkede der i en times tid og gik derefter med til campen igen for at få noget middagsmad.

Næste morgen kl. 6 kravlede jeg ud af soveposen, der var en fantastisk solopgang hvor skyerne lagde under os. Jeg tog et par billeder og kravlede i soveposen igen. En times tid efter stod vi op, spiste morgenmad og forlod campen. Nu var der endelig begyndt at være temperaturer at også jeg kunne holde til, minus et par grader. Skridtene blev langsommere og langsommere og da vi nåede til vores sidste camp, kunne vi virkelig begynde at mærke at vi stod i 4700 meter. Der er mindre ilt så når man tager et par skridt for hurtigt bliver man hurtigt forpustet. Og da jeg lagde mig i sengen kunne jeg mærke hjertet hamre. Vi fik kun et par timers søvn for kl. 12 om natten skulle vi forlade campen for at gå til toppen.

Kl. 23.00 vækkede vores guide os. Vi fik lidt at spise og lidt te at drikke og så var det ellers bare på med dunejakker, støvler og pandelamper. Nu begyndte gåturen at blive stejl hvor det ellers var meget fladt og lange stræk. Kl. 6.00 så vi første topskilt ud af tre ”Gilmans point 5680 meter”. Her tog vi en lille pause og sagde farvel til to fra gruppen der var blevet syge af højden og derfor måtte vende om.

Det var begyndt at blive lyst og vi kunne se toppen, den var lige er ude, men gåturen var stadig lang! 2 timer efter passerede vi 2. topskilt ”Stella point” vi fortsatte ud på bjergkammen.

kili 6_700

kili 5_700

Der var koldt og orkan ca. 30 minutter efter kunne vi se det sidste topskilt ”Congratulations! You are now at Uhuru peak 5895 m.” Vi tog et par billeder og film og begyndte at gå ned igen, for det var ikke særlig behageligt at stå i den kulde og vind. Jeg begyndte at få nogle syntomer på højdesyge, jeg følte det som om jeg var beruset så jeg løb lidt i forvejen for at komme hurtigst muligt ned. 200 højdemeter under toppen prøvede jeg at spise en marsbar og drikke lidt te, men det kom bare op igen. Vi gik sammen ned til ca. 1000 meter under toppen og tog en pause og hvor jeg begyndte at kunne holde mad i mig igen.

Vi ankom til camp 2 ca kl. 14, altså 14 timer efter at vi gik fra camp 3 mod toppen. Vi overnattede her i camp 2 og gik helt ned til gaten dagen efter..

Tak for en fantastisk tur på Kili til:

Moritz, Ulli, Karin, Anna og Christian